Deltidsvegetar?

Yoga er en del af mig – en meget stor del. Ingen tvivl om det kun er vokset, efter jeg har lært mere, er blevet instruktør, selv har fået en daglig praksis og fortsat læser faglitteratur og dygtiggører mig.

At leve vegetarisk er også typisk i yoga henseende, men ikke min grund til at vælge den vegetariske levevej. Det var en pludselig opdagelse der gav mening, eliminerede nogle fordøjelsesproblemer og gav mig en bedre fornemmelse af mig selv, der fik mig til at fortsætte den måde at spise på. At det så passer glimrende ind i yoga livsstilen, er et tilfælde (hvis man tror på den slags).

Men nu… efter en heftig og vedholdende virusinfektion, en mindre operation og intet overskud, men til gengæld en god portion ekstrem træthed, hungrer min krop efter kød. Kød… Mig…? Jeg kan ikke komme på, hvornår jeg sidst har hungret efter kød. Det virker helt forkert.

Hvad der dog er en del af yoga, er at respektere kroppens begrænsninger. At lytte til kroppen og nære den. Og det gør jeg ikke ved, at nægte den, hvad den kalder på. Det kalder på kød – altså protein. Hvilket giver mening efter mange uger uden en regelmæssig og sund kost, og en mindre operation, hvor jeg med garanti, har mistet noget blod.

Konflikten opstår i mit hoved. Jeg har trukket vegetar-identifikationen ned over mig selv, hvad er jeg så, hvis jeg bryder med den, og spiser, hvad kroppen kalder på? Og hvad med min mave. Min fordøjelse har aldrig helt kunne med kød. Og jeg oplevede jo en klar bedring efter, at have spist vegetarisk i blot 2 uger. Hvad gør en klog??

Om jeg er klog, vil jeg ikke vurdere. Men jeg har opfundet et begreb – deltidsvegetar. Når nu det fungerer bedst for mig, at leve sådan, giver det mening at fortsætte med det. Men omvendt virker det også forkert, ikke at spise, hvad kroppen skriger på. Så jeg har fundet en mellemvej. I går kastede jeg mig over noget fisk, i form af at spise sushi. Kroppen tog med glæde i mod det. Maven rumlede lidt, men ellers var der ingen problemer. Og gæt hvad… i dag har jeg intet behov for at spise fisk, eller nogen anden form for protein. Kroppen har fået, hvad den manglede – for nu. For det sker måske igen. Men næste gang er jeg ikke lige så lang tid om, at reagere. Når min krop skriger på noget næring, er det min opgave at fodre den med det savnede.

Idenificerer jeg mig stadig som vegetar? Ikke 100%. Mestendels vegetar. Deltidsvegetar.