1. marts, flyttedag vers. den lille af dem.

Jeg har en helt igennem fantastisk følelse i kroppen. Hvem skulle have troet det? De sidste 3-4 uger (? jeg har tabt tidsfornemmelsen) har været sindssyge. Fra kanten af depression, til emotionel rutsjebane, til overdreven udmattethed og lige nu… bare glad, forventningsfyldt og overskuds-agtig.

Jeg skal flytte ind i min ven Jakobs lejlighed. Bare for en uge indtil jeg kan flytte ind til min nye udlejer Jesper. Umiddelbart er tanken om 2 flytninger ikke særlig tiltalende. Men nu hvor det hele er pakket, bliver det SÅ fedt at komme videre. Også bare for den kommende uge.

Der er faktisk en rejsende fornemmelse over det. Badegrej, personlig pleje og div. produkter pakket i en pose. Mit tøj får midlertidig ophold i en flyttekasse (ikke så world-traveller som en rygsæk). En intens grov sortering af, hvad jeg egentlig får brug for den kommende uge og, hvad jeg kan efterlade, indtil resten skal flyttes på lørdag. Simple living… Nemt! Jeg kan nemt få tanker omkring f.eks. at måske, jeg skulle tage noget løbetøj med – sådan på et helt praktisk (og optimistisk plan). Men mine yogamåtter er i princippet helt fint. HVIS jeg skulle få mobiliseret noget energi til at lave andet end arbejde.

Jeg tænker disse flytninger falder så smukt timet. Jeg er i et energiskifte på indre plan, et fysisk energiskifte er i virkelighed kærkomment til at hjælpe mig videre.

 

Et par timer senere går det op for mig, hvor sårbar og sensitiv jeg stadig er. Hvis noget bliver leveret i en hård tone/sagt med et skævt ordvalg/med en sarkastisk bemærkning, bliver jeg ked af det eller vred. Jo… jeg er stadig på den emotionelle rutsjebane. Men jeg holder fast i at uanset, hvor opslidende og hårdt det er, er det stadig bedre, end at være lammet.

Jeg er nødt til at lave endnu et shout-out til de mennesker, jeg har omkring mig. Jeg har gjort det i min klumme på oestrogen.dk og på Facebook – nu får I den også her. I er SÅ fantastiske. Depressiontilstand, ind og ud af følelserne, og op og ned med dem, og I tager mig bare helt som jeg er. Med alt hvad der nu er og kommer. Jeg er mere end taknemmelig og lykkelig for jer.

 

Det er pudsigt, hvordan jeg kan føle mig, og samtidig virke helt anderledes på andre. Jeg guidede en af mine bedste og dybeste yogaklasser en dag, hvor jeg var helt krøllet indeni. Jeg var brudt ud i tårer blot 5 minutter inden jeg skulle undervise. Men man er vel professionel og samler sig. Jeg satte mig ind på min måtte. Kiggede på hver deltager, alle lå de klar, lukkede øjne og igang med at forbinde sig med vejrtrækningen. De rører mig hver gang. Deres vilje, seriøsitet og parathed er så smuk. Jeg lukkede selv øjnene, træk vejret dybt, åbnede øjnene igen og gik i gang med at undervise. Alle kom i en dyb kontakt med sig selv. Følelser, krop og sind havde fuld opmærksomhed. Fordi jeg selv underviste fra det sted. Det havde en tydelig afsmitning.

Nu har jeg lige skrevet med en veninde i Thailand. Vores nuværende processer løber parallelt. På her sin måde er vi begge i en siuation, hvor vi er nøt til at kigge os selv dybt i øjnene. Rydde ud i gamle overbevisninger, og ting der ikke gavner os længere. Hun har lige skrevet, at jeg virker så powerfuld i dag. Jeg smiler af det. For jeg er mere slatten end en våd karklud, er i kontakt med min sårbarhed og egentig lidt trist. Men jeg er i mig selv, mærker mig selv og jeg ER powerfuld. Det er en del af min essens og fordi jeg er i kontakt med den (min essens), kommer den til udtryk. Det er så imponerende. Og virkelig dejligt at blive mindet om, hvad jeg OGSÅ er. Så tak Thilde – ja, jeg ER et freaking powerhouse. :o)

 

Yoga er blevet en del af mig. Og jeg er så taknemmelig og lykkelig for at mærke, hvor stor en del det er af mig, på trods af snart 4 uger uden egen praksis. I tirsdags da jeg underviste, kunne jeg mærke, hvor meget min krop trænger til at komme i gang igen. Downward facing dog og et simpelt twist var nok til at få min krop til at sitre. På den gode måde. Som i ”Gud hvor er det lækkert – kunne jeg lige tage den lidt dybere?”. Det var så dejligt, at jeg måtte minde mig selv om, at min undervisning IKKE er min egen praksis og skynde mig at fokusere på mine deltagere igen. Men hvor ER det fedt, at kunne mærke en parathed igen. De første lag i dette løg, jeg er ved at pille, kunne ikke håndtere min dybe praksis, men nu er der en anden klarhed. Jeg er klar til et spadestik dybere. Så jeg tror jeg bliver genforenet med min yogamåtte og meditationspude om få timer. Det bliver fantastisk.

 

Husk at følge med på oestrogen.dk hver anden mandag for flere skriblerier fra mig.